Jeg har altid arbejdet med mennesker, både inden for det almene samt det sociale psykiatriske område. Min erfaring er, at psykoterapi er gavnligt for alle, og derfor valgte jeg denne retning. Min store passion er i sin enkelthed at støtte mennesker til at leve et liv i balance, hvor man får maksimalt udbytte af livet. Mit virke som psykoterapeut udspringer af nysgerrighed, der igennem mit arbejdsliv med mennesker i forskellige livssituationer har skabt den røde tråd, som altid har været et fokus på god livskvalitet. Mange veje fører til Rom, og lige så mange veje er der at gå for at forbedre ens livskvalitet; derfor er ingen samtaleforløb ens. Jeg vil møde dig, lige der hvor du er i dit liv, og jeg lægger vægt på et trygt og tillidsfuldt rum.
På hjemmefronten er jeg gift med Søren, og sammen har vi en søn og en datter på henholdsvis 15 og 17 år.
CV
- Social- og sundhedsassistent
- Psykoterapeut MPF (medlem af Dansk Psykoterapeutforening) med en dynamisk og relationsorienteret retning.
- Anvendt forskning i psykoterapeutisk praksis, modul 1–5 af 5.
- Hesteassisteret terapeut/coach igennem Equine Mirror Mentor
- ACCESS Bars-behandler
- Det første års fuldtidsstudie på Pædagoguddannelsen (er nu overgået på meritpædagog)
Derudover har jeg i de sidste ti år været bestyrelsesmedlem samt uddannet matcher ved Børns Voksenvenner i Hjørring. Mit nuværende bidrag er at tage på matchbesøg hos børn, familier og kommende voksenvenner og på baggrund heraf skabe gode match.
Kontakt mig gerne for spørgsmål på: 60 46 04 47 eller gennem kontaktformularen, som er ganske uforpligtende.
Jeg er underlagt tavshedspligt og overholder til enhver tid de gældende retningslinjer fra Dansk Psykoterapeutforening.